På dette hold bygger vi videre på de sidste års læring. Vi arbejder fortsat med bevægelse på banen, teknik- og slagtræning. Vores træning er sammensat af et genkendeligt mønster med opvarmning, badmintonøvelser/slag og kamptræning.
Hvis du er helt ny, hænger du på så godt du kan, og vi sørger for, at alle kan være med.
NYT: Du får din egen badminton-t-shirt
I år får hver deltager på holdet sin helt egen badminton-t-shirt. Derfor er det vigtigt, at I melder jer til så tidligt som muligt og vælger t-shirt-størrelse. Så får trænerne bestilt t-shirts til sæsonstart. (Bemærk at der er mulighed for herre, dame- og juniormodel.) Er du i tvivl om størrelsen, kan du tage fat i en af trænerne, som har nogle prøvestørrelser liggende.
Der er desuden mulighed for at deltage i stævner, hvis du ønsker det. Tilmelding til stævner foregår via badmintonplayer, hvor hvert barn har sin egen badmintonprofil. Vi har tradition for at tage af sted til en række stævner sammen i løbet af sæsonen.
Vi glæder os til at se dig i hallen i Voerladegård,
Nina og Katrine